Access Bars

Hvad er Access Bars – og hvordan foregår det?

Access Bars er en terapeutisk behandling, hvor du ikke selv behøver at være aktiv for at opnå forandring.

Og det er ikke en nødvendighed at forstå Access Bars for, at det virker. Tværtimod – det skal opleves.

Behandlingen består i en let berøring af 32 punkter på hovedet, som stimulerer positiv energetisk forandring i hjernen og kroppen – og er med til at frigøre tyngende oplevelser, følelser og tanker, som du er klar til at give slip på.

De 32 punkter relaterer til forskellige områder af vores liv – bla. sorg, vrede, glæde, relationer, kontrol, drømme… Og når punkterne bliver berørt, så aktiveres energibanen hvor gamle blokeringer og fastlåste tankemønstre opløses.

Fysiske og mentale blokeringer der er lagret i kroppen og sindet frigives samtidig med, at der skabes større bevidsthed, lethed og herlighed omkring alle områder af livet – som du er villig til at forandre.

Under behandlingen ligger du fuldt påklædt på en massagebriks, mens jeg blidt berører energipunkterne.

Access Bars virker afstressende idet det sænker hastigheden på dine hjernebølger, så du kommer ned i alfa-tilstand. En meditativ tilstand hvor alt kan ske, og hvor kroppens selvhelbredende kræfter aktiveres. Og for mange er behandlingen så afstressende og afslappende, at de falder i søvn.

Behandlingen foregår i stilhed, men du er meget velkommen til at stille spørgsmål eller dele dine tanker og oplevelser undervejs.

Som minimum er Access Bars afstressende og i bedste fald med til at skabe forandringer i dit liv.



Hvad kan en Access Bars behandling hjælpe dig med?

  • Reducere stress og tankemylder.
  • Angst, OCD, ADHD.
  • Afspænde kroppen og frigive negativ energi.
  • Opnå større klarhed.
  • At bryde gamle mønstre.
  • Forbedre din nattesøvn og dit selvværd.
  • Give dig mere indre ro og balance.
  • Give dig større evne til at være i nuet.
  • Få dig mere ned i kroppen.
  • Modløshed og tristhed.


Inden vi går i gang med behandlingen, starter vi med en lille snak, om hvorfor du er kommet, og hvad jeg skal hjælpe dig med.

Ud fra vores snak blander jeg en personlig flaske af BACH’s blomstermedicin til dig, som du får med hjem. Du kan læse mere om BACH lige her.

BARS behandlingen afsluttes med en skøn HEALING, lige netop der hvor din krop kalder på at blive healet.

Access bars image